– For en lille håndfuld år siden smalltalkede jeg med en flink ældre herre ved en af de vestjyske ørredsøer. Han havde haft godt gang i fiskeriet, og på en time havde han landet en god håndfuld regnbuer omkring de to kilo, som lå på parade bag bænken. Om han havde direkte kontakt til fiskeguderne ved jeg ikke, men han viste sig i alle tilfælde at være pensioneret præst….
Han sværgede til en gennemløber for enden af linen, – og det skulle være Westins 360’er. Hans fidus har indprentet sig i min hukommelse, så derfor ryger 360’eren jævnligt for enden af UL-pindene. Og således også på denne formiddags minitur til Ox River.
Ox’en var som altid indbydende, og der var godt gang i fights og landing af fisk rundt omkring i det enorme anlæg.
Jeg koncentrerede min begrænsede fisketid i de to bagerste søer og især åløbet mellem dem. – God idé, for åen var ganske livlig 🙂
Da agn”rouletten” faldt i hak efter en halv times tid, begyndte de mange – men desværre – små regnbueørreder at vise interesse.
– Og løsningen var som oftere og oftere den fine lille 360’er fra Westin:
Huggene var kontante, mens kampiveren desværre var lidt “tøset”.
Men med en UL-pind som bindeled mellem fisk og mand, er der jo altid mærkbar ruskeri at glæde sig over 🙂
Undervejs tog mageligheden over, og en klump neongrøn og ildelugtende glimmerdej røg under det lille wagglerflåd, og dermed blev ikke kun LRF’eren men også Sweepfiren motineret lidt 🙂
– Kaffen havde ikke engang ramt bunden af koppen inden flåddet trak hurtigt til højre, og kort efter havde å-løbet afleveret denne:
