TO STORE MIKRO’ER

Ny suveræn PR på Båndgrundling 🙂

Jeg har opsnust et godt lille spot i det nordjyske, hvor der huserer flotte eksemplarer af både Regnløje og Båndgrundling. – Der er også mange andre arter, som nemt lader sig fange, men de skal jo så sorteres fra, når man er inkarneret artsjæger…

Hurtigt var der bud efter min lille flådfiskede tanagokrog… – Der var agnet op med små stykker regnorm, og så ved man aldrig helt hvad der napper i agnen, for regnormen er jo cirka den mest sikre allround-art vi har…. – Først blev det til 3 stk Trepiggede Hundestejler, derefter en Rudskalle og så ramte jeg første targetart, – to små Regnløjer blev efterfulgt af denne bassefar:

Den danske regnløje-rekord ligger på 8,6, så jeg havde riven ude efter den. – Det havde jeg igen kort efter, da turens anden targetart – den invasive Båndgrundling – stemplede ind. Først en bette éen, men så røg der et rigtigt flot eksemplar på land:

Ny PR nummer to – happy days! 🙂

Jeg kunne måle den til 9,0 centimeter, og da gældende DK-rekord ligger på 9,5 var der her heller ikke langt til en forbedring. Jeg måtte dog nøjes med at lægge 7 mm til det flotte eksemplar på 8,3, som jeg fik i det østjyske sidste år. Her efter huggede endnu to Hundestejler, og så guffede en Sølvkarusse også agnen!… – Lidt en tummel med en – efter tanago-krogs-forhold – alt for stor fisk (den var vel 15-18 centimeter), så den blev med stor forsigtighed håndlandet og hurtigt afkroget.
– Dejlig tur under forårssolen…


Jo tak, – art 52 og 53 var sikret, – det går stærkt nu….


Ooooooooog, så blev det da også lige til 4 mikro’er yderligere i det vestjyske: 3-Pigget Hundestejle, Regnløje (igen), og også to nye for året:, nemlig Grundlingen og den ustyrligt smukke Bitterling… – Alle flådfisket via tanago og regnorm…:


Skriv en kommentar