
Lidt moledribleri skal der til når vejret er godt. Et par stop gav de tre klassiskere: Torsk, Mørksej og Hornfisk. Ikke noget revolutionerende der, men to af de tre var nye til årslisten, så det var godkendt…
Første mole gav en masse mindre Torsk op til 40 cm, en mistet Sortvels og en max klam stor pigget søstjerne… 🙂 – Torskene var ret vilde med især de muslinger, som var en del af den seafood-mix jeg købte i good old Føtex.
Senere aktiverede jeg spinnestangen, og snart var en fin Mørksej blevet forelsket i mit vævre Stripperblink.


På en efterfølgende tur fik jeg hurtigt hvad jeg kom efter, – en af de lange sjovt fightende Hornfisk. Den blev taget via flådfiskeri med en sildeluns

og så røg jeg på 51 arter (43 danske og 8 græske)….
Jagten fortsætter, – og her i foråret er der jo masser af muligheder for at klaske arter på listen, i forhåbning om at nå 100 arter på UL-gear i 2025…