
Efter Sølvkarusse-kalaset driblede jeg videre til en anden uprøvet sø i det Kronjyske. Mon der var ægte Karusser i den? – Nææææh, – men der var noget andet – og stort – som rørte på sig….
Søen var endnu éen jeg havde opsnust (er sgu ret godt kørende i denne luskede del af gamet…:-) ), – men jeg havde ikke så’n rigtigt fundet ud af, hvad der egentligt kunne hives op af den? – Idyllisk så det i hvert tilfælde ud:

Der var tusindvis af små Guldfisk i alverdens farver. – ikke specielt fedt med så mange af dem, når man gerne vil fange en ægte gammeldaws Karusse…. – Jeg fik da også hurtigt et par af de signalorange og en gudesmuk sort-hvid lille fyr, og det var ganske hyggeligt af dovne lidt på søens fine bænke. Det ene flåd trak pludseligt HURTIGT mod højre og modhugget afslørede massiv vægt… – freden var forbi…
Det var en stor Græskarpe som havde guffet mit majskorn agnet på en spinkel lille størrelse 12’er krog, og UL-pinden fleksede kraftigt, mens mini-hjulet måtte aflevere en god del af den begrænsede mængde line. – Lækker fight – lækkert adrenalin-rush!!


Jeg fik den dog snart bakset i nettet, fotograferet, målt/vejet og genudsat. – Den var 67 centimeter og 3,5 kilo, – så der var – trods den flotte størrelse – langt til min +8’er PR (89 cm). Alligevel skulle det fejres med en kold bajs’, for det er nemlig første gang jeg har fanget en Græskarpe i den frie Moder Natur, – de vel 15-20 foregående Græskarper har jeg udelukkende landet ved Put & Take-søernes brinker.
Øllen var knapt prøvesmagt, inden den var “græsser”-gal igen…. – Endnu en stor drønnert skulle udbokses og bakses i nettet. Denne gang 10 centimeter større med hele 77 centimeter og 4,7 kilo. Det er den som ses på de to billeder herover :-). Fed overraskelse og lækkert med endnu en ny sø som kaster spændende fangster af sig 🙂
—————- —————-
Herefter gjaldt det et par nemme Kronjyske “hente-arter”: Først en tur til åen efter en Løje, som jeg dog bøvlede lige rigeligt med, da mine kroge var for store. – Jeg havde regnet med at de større Løjer var klar til å-hygge, men jeg måtte nøjes med at fiske på nogle ganske små. – Heldigvis havde der gemt sig en enkelt Tanogo-krog i vesten, så efter to små Gråskaller, sad der endeligt en Løje:

Inden mørket faldt på, kunne jeg lige nå en tur ud i Fjorden efter turens sidste target-art, – den Sortmundede Kutling. En invasiv og upopulær art som efterhånden har bredt sig fra det sjællandske og helt op til det østjyske. Jeg riggede et let bundforfang til med regnorm, og efter 10 minutters fiskeri fik jeg hvad jeg kom efter, – og faktisk mere til, da drønnerten med sine 14,2 centimeter var ny PR. Og med den størrelse må det desværre konstateres, at den art lever i bedste velgående i det østjyske….


En lang lørdag var fisket igennem med et absolut godkendt resultat: 7 arter ialt, 4 nye til årslisten (2025 = 41 arter) og 2 nye rekorder. Det’ fame’ grande!! 🙂