Den vintermørke-elskende Knude er sgu en svær størrelse, som jeg har bokset en del med de seneste tre år uden held. Men nu var der pludseligt friske meldinger om gode fangster fra et velkendt spot. – Afsted jeg sprang…

Knuden er en spændende art, som nærmest kun kan fås i tale i perioden fra midt december til slut februar, så vintertøjet skal klaskes på kroppen, hvis man vil have den på sit fiske-CV. Den langstrakte og smukt mønstrede fisk kendes – ud over dens latinske navn Lota Lota – også under navnene Ferskvandskvabbe, Åleknude og Ferskvandstorsk (som den er i familie med).

Knuden kan i Danmark blive over 70 cm lang og veje op mod 5 kilo. På aftenens spot bliver den dog ikke så stor, så jeg ville ikke få problemer med mit ultralette gear. Jeg havde bakset et par bling-bling forfang sammen, hvor på der både var monteret knæklys samt larmende spinnerblade. – Begge dele placeret lige foran mine kroge som var udstyret med små 2×1 centimeter fiskestykker. De lange drønnerter elsker nemlig – ud over gak, lys og gøgl – også en fishy duft. – Research, research research… 🙂

Så teknikken var på plads, det varme tøj trukket på og kaffen hældt op, da mine to tackler røg ud i suppen. Og der gik ikke længe inden første hug var registreret i stangtoppen, – kaffekoppen blev tyret i tasken, og der var fuld koncentration. – Jeg har som nævnt rigtig længe ønsket mig at få Knuden på land… Hug igen – modhug – var det mon…? Ja sgu! – En flot Knude på 25 centimeter kunne parkeres i den vandfyldte spand til senere fotografering. – Og efter yderliger et par småmarkeringer lykkedes det at få kroget og landet endnu éen! – Altså hvor svært kan det være… 🙂

Efter endt fotosession – topbilledet blev sgu da vist i øvrigt ret vellykket – fiskede jeg videre i et par timer, hvor der ikke skete ret meget. Så Knuden har åbenbart nogle ret markante hugperioder?. – Men pyt – jeg havde fået lige præcis det jeg kom efter 🙂

Knuden blev dansk UL-art (muligvis den første taget på UL-gear i Danmark?) nummer 104 for mit vedkommende. Og nu er der kun 4 danske ferskvandsarter tilbage at jagte: Put & Take arten Regnbuerødding (aka Lundbyørred), den sjældne Malle samt mikroerne Heltling (som kræver en båd) og Pigsmerlingen som jeg mistede to af tidligere i år… Aaaargh! 😦 . De sidste to arter vi har herhjemme er Snæbel og Dyndsmerling som begge er fredet… – Godt der også stadig er et par håndfulde saltvandsarter at gå efter…

---