– Kildeørred, Brødding, Fjeldørred eller Rødding….?
I put and take-søen står man ind i mellem med en ørred-fangst, som kan være ret svær at artsbestemme. – Det gælder i særdeleshed omkring de ægte arter Kildeørred og Fjeldørred (samme som rødding) contra mix-arten Brødding. – Jeg vil herunder prøve at give MIN forklaring – understøttet af en flok billeder – på de forskelligheder der er mellem de tre arter…..
Der er 3 kendetegn som bruges til artbestemmelsen:
1: RYG”MARMORERING”
2: PLET-FARVER
3: GAT/BUG-FINNERNES STRIBER
Her kan du læse en beskrivelse og se nogle billeder af de tre “bøvle”-arter:
1: KILDEØRRED (Salvelinus Fontinalis) – er en ægte vildtlevende art med egen latinsk artsbetegnelse. Den stammer fra Nordamerika, og findes i stor stil i bjergrige egne – også i Europa, mens den her hjemme kun skulle yngle ganske få steder i Himmerlandske Åer, hvor jeg selv har spottet et eksemplar omkring de 30 centimeter. – Vores klima er nok for varmt. Kildeørreden bruges i dambrugssammenhæng til af avle diverse mixarter med, og udsættes derfor også i diverse ørredsøer.
Link: Miljøstyrelsen/kildeoerred.pdf – bemærk især dette afsnit: “Ryggen er olivengrøn eller mørkebrun med en tydeligt lysere “marmorering”. Siderne har talrige gule pletter samt røde pletter med lyse blålige ringe omkring. Bugen varierer fra lys til stærkt rød. Forkanten af brystfinnerne, bugfinnerne og gatfinnen er hvid med en mørk stribe bagved“.
* Har din fangne fisk ikke ALLE disse 3 kendetegn, har du fanget en BRØDDING! – Her nogle billeder af KILDEØRRED:
2. FJELDØRRED AKA RØDDING (Salvelinus Alpinus) – Røddingen kaldes også for Fjeldørred og omvendt, hvilket er ganske naturligt, da det er samme art. Det er – lige som Kildeørreden – en ægte art med egen latinsk betegnelse. Skal du finde den i fri natur, skal du til ex. Grønland, Canada, Nordnorge og Nordsverige. – Den yngler ikke i Danmark, og vokser i øvrigt meget langsomt, og rammer normalt først de 40 centimeter som 10-årig. – Men sammen med gener fra Kildeørreden giver det en hurtigt voksende – og lige så smuk – “bastard”: Brøddingen.
Link: Miljøstyrelsen/fjeldoerred.pdf – bemærk især denne pasus: “I havet er fiskene næsten sølvblanke, og i yngletiden bliver især hannerne meget smukt farvede i orange og røde nuancer. Der er hvide pletter på en mørkere baggrund og kun en hvid stribe (ingen sort) på finnekanten“. – Det kan tilføjes at ryggen er ensfarvet, – altså ingen antydninger af “marmorering”.
NB: Søg eventuelt på Google efter fotos af “Arctic Char“.
* Har din landede fisk ex. en sort stribe på gatfinnen er det ikke en Rødding, men måske en BRØDDING!- Herunder nogle fotos af RØDDING:
3. BRØDDING (“Salvelinus Fontinalis x Salvelinus Alpinus”) – Den stærkt fightende og temperatur-robuste Brødding, er den absolut mest udbredte af de tre nævnte ørreder. Jeg tør godt at give et forsigtigt bud på, at ud af 100 landede rødmavsede put & take-fisk vil 1 af dem være en Rødding, 10 af dem være Kildeørreder – altså de to ægte arter (og moderfisk) – mens resten vil være Brøddinger… – Derfor kan man kun undre sig når søøjere gang på gang melder ud, at de udsætter masser af “Kildeørreder”. – Måske har de en idé om at “Kildeørred” som artsbetegnelse sælger en del flere fiskekort end “Brødding”…?
Fakta er bare, at laaaangt hovedparten af de såkaldte “Kildeørreder”, ikke har hverken en kraftig “gul-marmoreret” ryg eller tydelige lyseblå ringe om højrøde prikker. – Og disse to sikre kendetegn skal altså være der før det kan være en ægte Kildeørred! – Jeg selv elsker i øvrigt Brøddingerne – de er tricky at fange, fighter hårdt, er super flotte og bliver ganske store!
* Har din fangne fisk ex. ikke de lyseblå ringe og/eller kun svag marmorering, er det en BRØDDING!- Her ses nogle pics af BRØDDING :
OPSUMMERING:
Ingen sort gatfinnekant, ensfarvet ryg (uden marmorering) og kun lyse pletter = RØDDING
Røde prikker med blå ringe, sort gatfinnestribe og kraftig gul-marmoreret ryg = KILDEØRRED
Måske lidt røde og gule prikker, sort gatfinnestribe og en svagt og bleg marmoreret ryg = BRØDDING
Sort gatfinnestribe, marmoreret ryg men ingen røde prikker med blå ringe = BRØDDING
Rød mave giver slet ingen indikation af arten, da den røde farve er køns/årstidsbestemt = Kan være ALLE 3
Spørger du søejer eller medfiskere vil de sandsynligvis sige “Kilde...”, hvilket muligvis ikke er korrekt = BRØDDING
For 5-10 år siden kaldes en Brødding for en Brødding – i dag benævnes cirka alt med lidt rød mave – ofte fejlagtigt – som “KILDE...” …
Her under ser du eksempler på fisk med og uden “rygmarmorering”:
Kraftig=Kildeørred / Svag og “udvisket”=Brødding / Ingen=Rødding
– Men er røde pletter med blå ringe om så lig med en Kildeørred?: Nej, – se fotos herunder, hvor pletterne er korrekte på begge. Men tjek ryggen af fotoet til højre – der mangler kraftig “marmorering”, så det er Brødding!
– Tjek altid om der er kraftig gul marmorering på ryggen af din fisk:
Nedenfor ses eksempler på gatfinner. Til venstre en gatfinne i rødt og hvidt = Rødding. Til højre en gatfinne med rødt. SORT og hvidt, og så falder rødding-muligheden fra. – Fisken som gatfinnen tilhører, var en Brødding, artsbestemt ud fra manglende blå cirkler om de røde prikker.
Det skal understreges at jeg hverken er biolog, dambruger eller ekspert – bare en nørd :-). – Men det er et fact, at har en fisk ikke alle de 3 kendte biologiske kendetegn fra enten Kildeørreden eller Røddingen, så har den arvet lidt af hvert fra moderfiskene, og er dermed mix-arten BRØDDING.
Tjek også dette link: Akvakultur/fiskearter. Her kan du læse dambrugernes beskrivelse af de 2 arter samt mix-arten. – Essensen er, at Kildeørreden og Røddingen(Fjeldørreden) hovedsageligt bruges som moderfisk til at frembringe den langt mere robuste Brødding. – Altså: Fangst af en ægte Kildeørred er knapt så almindelig, mens fangst af en ægte Rødding må anses som værende ganske sjælden. – De to ægte arter udsættes oftest kun, når de som avlsfisk har udtjent deres pligt, eller hvis et par enkelte smutter afsted sammen med Brøddingerne. – Et eksempel er Ox River ved Ringkøbing, som en eller to gange om året udsætter Røddinger, når de er færdige med avlen. – Her er der så til gengæld jævnligt udsætning af Kildeørreder. – Altså den ægte Kildeørred.
Det kan være ganske svært at artsbestemme korrekt, men især i forhold til Kildeørred versus Brødding, så skal der være både kraftige gule aftegninger på ryggen OG tydelige røde prikker med lyseblå ringe om, for at du kan benævne den “Kildeørred“. – Og det uanset hvad søejer mener han har sat ud, eller hvad medfiskere siger. En flot rød mavse er langt fra ensbetydende med en Kildeørred!…. Håber det hjalp og kunne bruges 🙂
U. L. FISK 