Endnu en lille lokal karusse-jagt. Det vælter ind med diverse skaller, sølvkarusser, guldkarusser, aborrer og karper når jeg førsøger at opstøve en ægte karusse – aka en Damkarusse… – Denne gang røg endnu en sjov fætter på land…

I det midtjyske fik jeg researchet mig frem til endnu en fin lille sø, som måske – på en god dag – med medvind – og ned ad bakke – kunne levere den forjættede damkarusse…? Jeg fik lagt nogle majs ud på bunden og snart dykkede mit flåd. – Og herfra gik det lystigt der ud af med at afkroge massevis af dem her:

Jeg rykkede ned i modsatte ende af søen, for at se om der var andre arter her. – Et par rudskaller senere trak mit flåd meget hurtigt mod venstre og modhugget gav straks indtryk af at det ikke var endnu en rudskalle. Jeg fik nettet den fine 37 centimeter lange brun-gyldne fisk, og så opstod tvivlen!. – Hvad havde jeg mon “skudt”??

Kunne det mon være en ganske stor og helt ægte karusse?
Kendetegnene var der: Den korte hale, den forholdsvist høje krop, og vigtigst af alt de 33 sidelinje-skæl (sølvkarusser har max 31 og ægte karusser 31-35).
Men farven var måske lidt “skæv”, – den var simpelhen ikke “mose-grøn-brun” og mørk nok, – desuden var hovedet lidt for “spidst”, og jeg havde bare ikke rigtig den der “Damkarusse-feeling” med denne fisk….

Jeg måtte afvente svar fra min altid hjælpsomme biolog-livline, – og Henrik Carl kunne hurtigt artsbestemme den til en Karpekarusse-hybrid. Han fik nemlig også dette foto:

Sådan en bastard har jeg sgu aldrig fanget før – fin tur – sjov fangst 🙂

Jagten på den ægte karusse fortsætter ufortrødent…. 🙂

---