FISKEUNDERSØGELSE

Karpernes kampform blev tjekket… – Og den var fjing-fjong 🙂

I kommunens tjeneste…. – Var endnu engang forbi en sø i det østjyske for at tjekke op på dens tilstand, – og i sær bestands-omfanget af søens uønskede beboer, – den lille invasive Båndgrundling…

Jeg startede ud med at tjekke den lille søs’ øvrige beboere, – vi har tidligere fanget suder, sølvkarusser, skaller og især skælkarper. Og sidstnævnte var ganske interesserede i mine majs/regnorme-cocktails, som jeg serverede bundært under et par penneflåd.

Det blev til en håndfuld fine karper fra 50-58 centimeter på knapt to timer, og fire af de fem var i god foderstand. – En del af opgaven var at tjekke om de muligvis agressive og fødehungrende båndgrundlinger har en negativ effekt på blandt andet karperne. – Som sagt så de som hovedregel velnærede ud, og fightede bravt. – Især når man fisker dem på UL-gearet… 🙂

Herefter skulle jeg naturligvis tjekke bestanden af Båndgrundlinger, – og så gik det desværre rigtig stærkt! – På en lille halv time havde jeg fanget en god stak af de små bæster, – de huggede kontinuerligt på min flådfiskede tanagokrog agnet med mikro-ormestykker.

Jeg læssede dem en efter en af i mit nye – og lidt større – feltakvarie, og ved fiskeriets slutning kunne jeg gøre rovet op: 27 båndgrundlinger med størrelser fra 5,3 til 8,3 centimeter i varierende stand og farver. Her i blandt en ny snæver PR på 8,3 centimeter, hvilket dog ikke overskyggede bekymringen om at mængden af den invasive art i søen ikke har været faldende over de seneste fire år – snarere tvært imod… 😦

Der rapporteres om søens tilstand til biolog Henrik Carl hvor igennem jeg fik tilladelsen til fiskeriet i søen. Herefter videregives oplysningerne til kommunen, som herefter muligvis ønsker endnu en undersøgelse til næste år.

PR-Båndgrundlingen på 8,3 cm

Skriv en kommentar