
Der var lige en håndfuld mikroarter som skulle udfordres!. En mørketur til det østjyske gav tre af fire udsete arter, mens et pitstop i det vestlige gav yderligere en art…
Jeg stoppede ved en fin lille klarvandet å, for lige at se hvad der rørte sig. – Eller jeg viste præcis hvad der rørte sig i dette vandløb… :-), – her huserer nemlig både den spændende Smerling og den fine lille Elritse. Og sandelig om ikke det lykkedes at overliste begge arter via pandelampe, isfiskestang, tanagokrog og mini-ormelunser 🙂

Herefter skulle jeg finde den Spættede Kutling, og efter en hurtig krabbe og et par sultne Sandkutlinger – den ene under 30 mm lang (tror vist det er min mindste krogfangede fisk til dato..?) – lykkedes det at få fingre i targetarten 🙂

Jeg forsøgte mig på hjemturen også på den Finnestribede Ferskvandsulk, men desværre var det – pga åens høje vandstand – svært at spotte dem. – Nitte-agtigt!:-(
Senere gik jeg en tur på en havnemole, og fik øje på nogle små lyse fisk? – Stribefisk?? – Jo, den var sgu god nok, for via et nedskaleret jiggende tobisforfang lykkedes det at lande to eksemplarer af den sjældent sete mikroart:

Dejlige små fisk, – den Finnestribede må lige vente lidt 🙂