Som UL-artstosse med efterhånden 100 danske arter på CV’et er det selvsagt overordentligt svært at opdrive nye arter. – Og da en af dem – den jävla Gråtunge – så oven i købet havde stormobbet og outsmartet mig op til flere gange, havde optimismen ikke just været oppe at ringe inden aftenens tur….

Og det startede jo som vanligt med den art…. Hrmpfff!: Den første huggede, blev kroget og så jeg tabte den (som fire gange tidligere i denne sæson…), mens de næste fem overhovedet ikke gad at hugge. – Lidt af et problem, for Gråtunger ser man altså ikke så overvældende mange af på de danske strande.

Men med kun en halv time til daggry (og dermed slut med mørket som fiskevindues-fiskeriet kræver), spotter jeg endnu en aflang drønnert. Denne gang skulle der lokkes i 3-4 minutter inden den blev lækkersulten og indhalerede min flagrende børsteormsbid. Og så sad krogen der sgu!!!, – og Tungen kom sikkert op i min plastbeholder – JA TAK!

Og så var mit fiskevindue – som jeg nu med stolthed kan få lov at kalde ved dets rette navn: TUNGE-VINDUE – for alvor indviet. En super fed art som understreger at hvad man hardcore går efter, det er netop det man får!. For jeg observerede i løbet af natten utallige andre spændende fiskearter, som jeg valgte IKKE at fiske til… – Dermed sparede jeg tiden på artsnørkleriet, og kunne bruge al min fisketid på at spotte efter Gråtunger. Sløv tur som alligevel endte helt som den skulle! 🙂 🙂 🙂

---