
Den er invasiv, upopulær og lidt svær at finde, – Båndgrundlingen. Og da det tidligere spot er lukket ned, måtte der researches en del for at finde et ny sø. – Og det er ikke nemt, da arten – heldigvis – kun findes få steder i det øst- og nordjyske…
Da jeg ankom til søen sammenlignede jeg lige omgivelserne med et foto jeg fandt på et hemmelighedsfuldt opslag på Facebook, – jo jeg var i den rigtige by, ved den korrekte sø og på spottet jeg havde set på det oploadede foto. – Perfekt! – Jeg måtte dog fiske mig igennem en mixet skare af Regnløjer, Rudskaller og Hundestejler inden target-arten hapsede mit lille stykke regnorm.

Dejligt at have fundet et erstatnings-spot til denne art, så Båndgrundlingen også kan komme på 2025-artslisten:-).
Her efter var det tid til karussejagt. Desværre lykkedes det aldrig de sløve ægte karusser, at overhale de hurtigere Sølvkarusser på vej til mine flådfiskede majs. – Men good fun at høvle et par håndfulde godt fightende Sølvkarusser 🙂

