Efter mit held med at fange Brasen (se FØS’DAS-HYGGE-MEDE), fortsatte min fødselsdagstur til den nærliggende å. – Jeg satsede på det allerøverste stræk, hvor åen har klart vand, rask strøm og vel ikke er mere end 2-4 meter bred. – Havde ugens regnskyl sendt “sølvet” helt her op…?

Åen så super perfekt ud, med god vandføring. Så måske der – på trods af lige præcis nul rapporter fra denne zone – var en god chance?. – Om ikke andet kunne der nok være en sulten Bækørred eller Stalling på strækket?

Der gik ikke længe inden jeg havde haft 5 hug og haft et par mindre bækørreder på krogen, som dog kunne “fjern-releases” via den modhageløse krog. Efter en halv time nåede jeg ned på et nogenlunde lige og skyggedækket stykke med udhængende vandranunkler. – En lovende standplads for en blankfisk, og via den 6,1″ korte og max præcise SG Parabellum CCS 1-5 grams klinge, fik jeg placeret den lille sort/røde Effzettspinner perfekt. – 3 omgange på hjulet og så var der fuld banjo!!!

En stor blank fisk viste sig straks i overfladen, og så blev der sat hårdt mod hårdt! – Parabellum-klingen er nemlig robust, og kan snildt – trods en god strøm på “gerningsstedet” – presse de større fisk 🙂

Jeg fik hurtigt trykket den flotte Havørred ud midt i åen, og så var det egetligt bare at pumpe den for kræfter. – Det gik rigtig fint, og efter 3-4 minutter kunne jeg parkere den i nettet 🙂 – Wow en fin fødselsdagsgave åen havde sendt i min retning. – Jeg takker og bukker.

Jeg fik rigget fotoudstyret til mens jeg stod i vand til lårbasserne, – det havde jeg fin tid til, da fisken passede sig selv i nettet under den dybe brink. – En vejning i nettet viste 3,06 kilo (net fratrukket 3,9 kilo). Jeg har tidligere hapset en å-havørred på 4,52 kilo på tungere spinnegear, men ikke tidligere passeret de 3 kilo på det ultralette gear 🙂

Havørreden er lidt presset i de vestvendte vandløb, så jeg valgte at genudsætte den smukke skabning. Og glæden var da også mærkbar, da den roligt daskede ud i åens dybe hul igen 🙂 – Feeeeed oplevelse!

---