
På de to seneste ture er det blevet til dbbelt havnemole-hygge. – Og dælme om ikke det på første stop blev til en sprit ny art – i artfiskerkredse også kendt som en “Lifer”…
Lidt underligt er den fine lille torskeart navngives som er Skægtorsk, – altså en almindelig torsk har jo lissom også en skægtråd ikk’… – Anyways, så havde jungletrommerne på fjæsen lydt omkring fangst af den ganske svært tilgængelige art i en af de nordvestjyske havne. – Og så er det sgu da bare med at komme afsted, ikk’?…. – Skægtorsken som er en ganske lille fyr på max 42 cm – tages bedst via bundmede omkring skumringstid. Og det gik jo ganske godt, for efter en times banderi over krabber og især havkarussernes enorme appetit på mine rejestykker, lykkedes det at kroge og lande en fik skæg-fyr på 19,4 centimeter:

Jeg var ikke i tvivl om at det var noget andet end krabber og havkarusser som havde hugget, så spændingen var stor, da jeg hjulede ind. – Og glæden selvsagt endnu større, da det viste sig at aftenens targetart var i hus. Den huggede på en ganske almindelig rejemads-reje på omkring 10 meters dybde.

Da jeg hav mine tackler ind for sidste gang inden sovetid, sad der en lille fladfisk på en snes centimeter for enden af mit børsteormsagnede forfang. – Og sandelig om ikke det var en lille Ising, – en art som jeg endnu ikke har ramt i 2023, og dermed sendte den lille flade skabning min UL-års-score op på 55. – Fin tur med et godkendt resultat i nogle vindblæste og generelt ugunstige forhold.
