UL-pindene overdøvede TV’et med deres vedholdende råberi efter flere arter til årslisten…. – Så jeg måtte lette mig fra sommerhusets lænestol, og drage på jagt efter sæson-art nummer 44. Valget faldt på en af de – nu hvor varmen har sat ind – aller nemmeste: Den smukke Solaborre som hugger vildt på cirka alt…..

Og det tog lige præcist 2½ sekund at få den på listen…. :-). Jeg var i vanlig stil driblet en tur rundt om søen for lige at sondere terrænet, og fik her øje på – altså ud over en milliard solaborrer – en lille og meget mørk fisk som stod på helt lavt vand…. LRF’eren var monteret med miniflåd og Tanago, så snart dalede et mikro-stykke regnorm ned mod den sorte fisks snude. – Så langt nåede min snack dog ikke, for en lille og meget sulten Solaborre omkring de 5 centimeter hapsede agnen og måtte op og afkroges. – Andet forsøg gik bedre og efter lidt betænkningstid tog den livlige sorte slyngel agnen, og endte i akvariet (se topbilledet). – Hmmmm – mystiske farver alligevel? – Jeg skyndte mig at fange en normalfarvet i samme størrelse , – bare lige for sammenligningens skyld…

Trods de specielle farver som jeg aldrig har set på en solaborre før, er det altså en hel almindelig “Pumpkinseed Sunfish” – som den egentligt hedder. Det fik jeg lige slået fast via biolog Henrik Carl mens jeg havde den smukke fisk i akvariet. Solaborren blev som nævnt UL-årsart nummer 44, – måske der – trods en halttende sæsonstart – alligevel er mulighed for at overgå 2022’s 77 danske U-arter…?

Jeg forsøgte efterfølgende på søens Græskarper, men de var ikke rigtig i stødet, ligesom jeg måtte trække en nulbon ved Pighvarspottet. – Her havde makker Peter en fest med 3 stk på land og masser af kontakter 🙂

---