AT SNUPPE EN SNIPPE

Den super sjældent landede Snippe røg sgu på listen! 🙂

En virkeligt fed tungevindues-tur til det østjyske. – ALT bimlede og bamlede for der var masser af fede arter at spotte – og fiske på. Og det var noget af en lækker fangst som blandede sig i festen….

Kort efter at vi var gået i vandet, så jeg den!… – Den lange gratiøse fisk sad med halen snoet rundt om en tangplante, mens den velovervejet snappede ud efter en flok sagesløse mysis. – Tanagoen blev hurtigt klargjort med en agnet mysis, og så var det bare at friste Snippen til at vælge lige præcis min mysis mellem de 10.000 andre… – Og efter 10 minutter ramte den så – for mig – den rigtige godbid! Jeg fik den godt kroget og tog ingen chancer (var jo ved at fucke pænt op med en håndlanding på dens fætter: DOBBELT OP PÅ NÅLENE…), så nettet blev revet af ryggen og trukket ind under den lange fisk. Ja tjak main!!! 🙂

Det er så vidt vides kun tredje gang denne art er landet på stang. – De to foregående var af hhv Martin og Mark, som pudsigt nok var med ude med vinduerne denne aften 🙂 – Snippen målte i øvrigt 48,7 cm, og var en art jeg ikke just havde kalkuleret med i min jagt på 100 danske UL-arter (pt nu 94). Og så har den forresten et monster sejt engelsk navn: “Snake Pipefish”…. – cool navn, ikk’? 🙂

Turen gav som sagt masser af fede fangster: En næsten PR i Sandkutling, en Ulk, to Sortkutlinger, to store Skrubber, en bette Rødspætte, hele tre Tangsnarrer hvor af en med flotte 16,2 cm var ny PR, to Langtornede Ulke og en Havkarusse (de to sidstnævnte var nye til årslisten) …

Virkeligt en stabil artshøst, – og så var der jo også dem som snød mig: Havørred, Torsk, Tunge (igen igen), Glaskutling og Tungehvarre…..

Jeg kommer dog tættere og tættere på den jävla Tunge, for endnu engang lykkedes det mig at få et par stykker til at tage agnen, så nu skal der liiiiige strammes op på krogningsevnerne….

Tak til Mark for en fed tur, men også til David, Martin og Jesper for vindues-hygge i en skøn østjysk nat 🙂

Snippe: 48,7cm

Læs mere om den sjældne og fascinerende Snippe her: fiskeatlas/Snippe


Skriv en kommentar