SMÅ MIDTJYDER

Min første Smelt fra ferskvand 🙂

Jeg har været ude for at grave lidt arter op i det midtjyske, og det kastede – ud over lidt gengangere – tre arter mere af sig til min årsliste. – Dermed er der endeligt ved at være lidt gang i mit pace, efter en noget mager start på forårsfiskeriet…

Første af to stops var ved en livlig å, som altid leverer godt med arter i slutningen af april. Denne gang blev det til Skalle, 3-Pigget Hundestejle og Hork som allerede var på 2023-listen, men også Flire og Løje som dermed bragte års-scoren op på 27:

Herefter blev lidt Smelt-research efterprøvet med succes: – Jeg har altid fanget mine Smelt i de salte vestkysthavne, men nu lykkedes det at finde og fange et eksemplar i en lille fersk bæk. – De ville dog hverken have reje- eller ormestykker, men ved forsigtigt at nøkke med den lille tomme blanke krog, opnåede jeg interesse nok til at en enkelt huggede til 🙂

Smelt i feltakvariet – en fin lille ædelfisk

De næste ferske mikro-arter på programmet kunne godt blive de tre super-flotte arter: Grundling, Bitterling og Solaborre….


Skriv en kommentar