En tur forbi den lokale ørredsø i en iskold vind – kom nuuuu forår!!. Men heldigvis var der nok at varme sig på, for der var godt med hugvillige ørreder, – og det var af den ganske gode slags…

Mange andre håbefulde lystfiskere havde fået samme idé, så med udsigten til “klaustrofobi-fiskeri” var jeg sgu lige ved at vende snuden hjemover igen…. – Jeg kunne desuden se, at mange af de fremmødte var de såkaldte teamfiskere, og det er desværre et folkefærd hvor af mange ofte optræder lettere fangst-desperat og dermed ganske uopdragent… 😦

Jeg kunne dog fra P-pladsen spotte, at der var godt med albuerum i søens fjerneste hjørne, – netop det hjørne hvor jeg jævnligt har held med… 🙂 – Så et par timers put-ræs kunne jeg vel godt klare… 🙂

Jeg startede ud med en bette gennemløber i orange og grøn, og allerede i femte kast mærkede jeg et lille tryk i den spinkle UL-stangspids. – Men desværre tabte den lille agn hurtigt sin “magi”, – noget andet skulle til! – Jeg fandt en lidt større D360’er i en hidsig gul/rød farvekombi, – og den var sgu et ret godt valg :-). Hurtigt var der fast fisk, og med den vilde vedvarende fightindsats kunne det kun være en hidsig Tigerørred! – En flot farvet og velproportioneret fisk på 54 cm og 1,7 kilo. Den blev efter en halv time efterfulgt af endnu en stærk tigerørred – denne gang på 57 cm og knapt to kilo 🙂 – UL-års-art nummer 18 var eftertrykkeligt i hus!

Og jeps – så kom de… – teamfiskerne… Jeg havde åbnet “honningkrukken”, og så blev de som vanligt nærgående. – Fra at have fisket ene mand i det givtige hjørne, var der pludseligt ganske trangt, – præcis det som jeg har det ret svært med i de velbesøgte ørredsøer. – Nå, men et par sidste kast skulle da lige fyres af. – Og så blev D360’eren ellers vold-hapset af en stor Regnbueørred, som virkeligt stak af i en seriøs serie lange udløb. – Og selvfølgeligt skulle sidemanden – som havde set at jeg stod med en uregerlig fisk på, – kaste direkte ind over min line…. – Et par snerrende gloser fik ham til at fatte, at det var en ustyrlig dum manøvre…, men heldigvis hoppede hans team-blink da af min line af sig selv… – Suk….!! Den stærke ørred fightede videre i imponerende stil, inden jeg endeligt kunne få den proppet i nettet.

Nu står regnbueørreden ret lavt på mit favoritarts-berometer, men de der eksemplarer omkring 3-5 kilo kan altså noget, når de mærker en krog. – Så det var sgu alligevel en ret fed fight at runde turen af med – og jeg takker og bukker for den bravt kæmpende regnbue 🙂 – Den vejede i øvrigt fire kilo rent og var 65 fine centimeter. – Good weekendfun 🙂

Jeg er ikke helt færdig med put-fiskeriet for denne sæson, for der skal gerne både Kildeørred og Brødding på årslisten, ligesom der også skal landes en Guldørred, – denne skal dog gerne tages på min klasse 4 tørfluepind… 🙂