
Lidt formiddagshygge ved størsøen var rigeligt til at friste makker Peter, – han var selvfølgeligt med på både dino-ræs, øl- og kaffehygge i det suveræne vejr. Og sandelig om ikke vi begge ramte hver sin Stør – og de var så’n cirka identiske…
Efter et par sporadiske markeringer på især mine stænger, lykkedes det Peter at kroge en fin “Russer”. – Den kom efter en moderat fightindsats sikkert i slyngen og kunne måles/vejes til 120 cm og 9,9 kilo – perfekt!

Herefter var der lidt stilstand, og diverse agn blev prøvet uden det store held, så Peter fyrede op for Tangriaens lækkerier. – Og selvfølgeligt var der lige akkurat serveret, da jeg fik konverteret et par smånøk i stangspidsen til fast fisk (kold mad coming up… 🙂 ) – Desværre var en underlig “kartoffelsæks-fight” alt hvad det kunne blive til, før endnu en Russer lå i slyngen…

Og ja – som brødre vi dele – for data’ene på min stør lød på 122 cm og 9,7 kilo. Der med blev resultat for formiddagen lige så lige som det kunne være 🙂 : Éen Stør til hver / Begge var Russere / Peters var tungest / Min var længst 🙂 … – Der må vist dømmes uafgjort, og vi var begge ganske tilfredse 🙂
