Makker Peter og jeg stak hovederne sammen til kaffehygge, røverhistorier, frokost i det grønne og – nå ja – lidt stør-fiskeri 🙂 . Scenariet var perfekt, for der var høj sol over Herning Fiskepark og optimismen var presset godt op på happy-skalaen…. men….

Vi startede sådan set godt ud, med et par markeringer hver, – men de var for svage til at der kunne gøres noget ved det. – Og så gik det ellers helt i stå, og vi blev kun afbrudt af denne drønnert, som tyggede lidt i mit ørredstykke:

Vi fik en lille smule varme af den knapt så grumme gedde, og den enlige “succes” blev skyllet ned med en kølig IPA. – Selv om fiskeriet ikke lige frem var actionfyldt, var det dælme hyggeligt endeligt at “være langs” med ham den lange igen 🙂

Med kun ganske kort tid tilbage af vores formiddagstur, var der pludseligt nogle OK pillerier ved min “tørre” tunpellet. – Og igen…. – O endnu engang… – Selv om der ikke var et egentligt hug, tog jeg chancen med et modhug, og den friske manøvre blev belønnet med fast fisk! – Og denne gang var det en fin stør. En ganske velopdragen fætter, som daskede roligt rundt omkring 10 meter ude, og der var ikke det store fight-drama inden Peter fik slyngen omkring dens yderst velproportionerede krop. – En super flot russer uden den mindste lille line- eller finneskade lå nu på måtten og flashede sit smukke ydre i solens stråler 🙂

Ikke nogen stor stør men hen i nærheden af den smukkeste dino-fisk jeg har haft på land – lækkert! Efterfølgende tossede vi forbi en lokal sø, som før har kastet nogle fine sommeraborrer af sig, men der var fuldstændigt dødt. Og det har vi før prøvet i vinterperioden i netop denne sø, som åbenbart er svær at knække i den kolde tid.

---