– I weekenden var det hvardag… – Så lørdag gik det mod den dejlige Vestkyst, – vejrmæssigt var der nemlig lige “hul” i både vestenvind og bølgehøjde. Pighvarfiskeriet handler mere end noget andet fiskeri om timing, så der skal rykkes når den barske kysts forhold tillader det….


– Vi lagde ud på et spot som normalt ikke er specielt velbesøgt, men det efterhånden cirkuslignende fiskepres der er i Vejers/Børsmose (op til 100 mand pr. dag…), har i denne sæson trykket flere og flere håbefulde lystfiskere ud på andre spots, så vi kunne fra klittens top tælle op mod tyve mand…. – Vi gav det et skud alligevel, og det lykkedes da også Peter at lande en rigtig fin Leps (Mix Rødspætte og Skrubbe) i midt-trediverne. Dejlig fisk at starte dagen med 🙂

Klaustrofobien i forhold til den manglende bevægelsesfrihed fik os dog snart til at springe i bilerne, og drible ud til et godt spot hvor der faktisk aldrig kommer andre… – måske en enkelt hundelufter – men lystfiskere har vi stadig ikke set her….. – Mine fodspor på billedet siger vist alt….

Det fredfyldte spot blev dog snart forstyrret af vores egne jubelbrøl, for der skulle ud over et kvarters øl/tobaks-pause på den øde strand, ikke gå mere end ti minutter før Peter var igang med at pacificere en god Pighvar med støvlen!. Fem sekunder senere stod han med et gudesmukt eksemplar i hånden og et kæmpe smil på 🙂 – Selvfølgeligt var der fisk på spottet!. – Og tjek lige de mega flotte farveformationer på topbilledet!. – Den tog i øvrigt en fiskeagnet ophænger over en pirk.

Vi fik aflivet delikatessen og skød et par pics af den, men det varede ikke mere end et (som i 1…) kast inden vi måtte på den igen……

Med et sidste – og småmisundeligt – blik på Peters super-fangst, vadede jeg ud til knæhøjde – lagde første kast på langs af stranden og krogede en god fisk! – Jeg følte først et nap, men splitsekundet efter var der ingen tvivl: Et voldsomt rusk valgt jeg at kvittere med et bestemt modhug og en serie opadgående pumpebevægelser i den spinkle men meget stærke 6,6 fods SG LRF’er klinge…. Manøvren gjorde at det fint lykkedes at holde rovpladen oppe i det frie vand – i første omgang… – For da jeg begyndte at fjolle rundt med nettet og jeg ved fandme ikke hvad, så fisken sit snit til at suge sig til bunden!.
Heldigvis blev jeg ikke straffet for det uigennemtænkte og kaotiske landingsforsøg, for fisken lagde sig på kun 20 centimeter vand. – Og da jeg endeligt fik styr på net, gear og mig selv, valgte den fightivrige men åbenbart også velopdragne plade at grave sig fri og svømme ind i nettet 🙂 – årets fjerde hvar (årh mand det lyder vildt, men vi snakker altså beskedne 5, 20 og 25 centimeter so far…) var i hus 🙂
Agnen var igen en fiskestrimmel, som viste sig effektiv i det halvgrumsede vand. – Den blev serveret over et rødt 10 grams-blink.

Savage Gears grej må bare betegnes som high-kvalli: LRF’eren (eller ved fulde navn: Savage Gear Light Rock Fishin’ 6,6 fod med kastevægt 0-5 gram) har altid haft min fulde tillid i forhold til det mere rå fiskeri efter ex. Pighvar, Havørred og Havbars, og når den teames up med mit lille 1000’er Penn Conflict, ved jeg at gearet holder!

Vi havde flere hug på dette mennesketomme – og fiskerige – spot, men fik ikke flere plader på land. Men med to Pighvar til to mand var vi yderst tilfredse, og så var det sgu fedt at vi endte op med en hvar hver. – Min ligger pt i køleskabet og bliver midtpunkt i aftenens morsdagsmenu 🙂