
– Søndag aften var der endnu en mulighed for en mikrotur til det Sydjyske. . Et lille håb om noget tørflueaction, blev hurtigt slukket, da enhver form for insekter, ikke lige havde lyst til at blafre rundt. “Arbejdshesten” aka den bette hvide UL-stang måtte sættes ind….
– Valget faldt på en nærmest uberørt strækning ved den smukke og klarvandede Grindsted Å. – Bare alt for længe siden at jeg har dakset nedstøms ved denne perle, hvor det snart viste sig, at der var masser af liv i det gin-klare vand. Og det var de rødprikkede bækørreder som var på finnerne…

Med fiskestart kl. 21.30 var der ikke tid til mere end en god times fiskeri inden mørket trængte sig på, men det var rigeligt til at komme i nærkontakt med en håndfuld gudesmukke “bækkere” i en bred symfoni af farvekombi’er: Helt fra den lyse blanke udgave herover til den lille mørke fyr herunder. – Moder naturs forrygende mangfoldighed blev serveret på bare éen time 🙂

Fiskene lå alle mellem 30 og 40 centimeter og fightede friskt der ud af i det klare og hurtigt strømmende vand. Herlige fisk som matcher UL-gearet på bedst tænklige måde. Og så var det i øvrigt SÅ dejligt at konstatere, hvordan den tidligere yderst trængte bestand er inde i en meget positiv og ganske hurtigt upcoming udvikling.
– Endnu en håndfuld var inde og pille i spinneren, som slet ikke overraskende var den “cirka nærmest stensikre” sølvblanke Fast Attack’er…. – den er sgu egentligt ret forrygende den spinner 🙂