Hmmmmm, – synes jeg havde en svær Pighvar-sæson i 2023… – Jeg missede en del og slap kun ud af sæsonen med en enkelt +50’er. 2024 tegner allerede efter årets første tur til at blive HELT anderledes, for sikke en start jeg fik!!!….
Min herlige hvar-buddy Peter foreslog at vi lige skulle luske ud og se om der var kommet lidt liv å’ æ’ Westcoast. – Det var lidt fesent med rapporter i fjæsens pighvargrupper, men mon ikke vi alligevel kunne grave en enkelt bette-fætter frem, selv om sæsonen ikke er startet for alvor…?
Vi havde vel fisket en times tid, da jeg fik min første kontakt. – Kun en meters penge fra land – inde under en skarp bølgeskabt skrænt – hugger en stor plade ud efter min lille hvide jig, men får ikke ordentligt fat. Jeg nåede dog både at se omfanget af fisken og kortvarigt mærke tyngden, så jeg tyrer selvsagt gummidyret ud langs kanten igen. – Og så var der fuld banjo!!! – Fighten blev meget kortvarig, for jeg fik overraskende hurtigt presset den store piggede plade op i bølgetoppen, og Peter som heldigvis stod ret tæt på, var hurtig med nettet 🙂 🙂 🙂
Det stod med det samme klart at jeg netop havde erstattet min gamle PR på 52,0/2,4 kg med en ny. – Den flotte Pighvar vejde nemlig hele 3,8 kilo og var 57 robuste centimeter – sikke en drømmefisk!!! 🙂
Desværre fik jeg som nævnt ikke så meget glæde af fighten, da den var overraskende hurtigt overstået, – men det fik jeg heldigvis mulighed for et par timer senere…
Min trofaste lille hvide 5,6 fods wild-wing knækkede jo desværre sidste år (Læs evt. SÅ DØDE DEN HVIDE 😦), hvilket jeg var på kanten til at gå i tude-mode over. J- eg fik dog gravet en fin erstatning frem i min lille UL-kollektion: Den gamle – og dengang 250,- kroner dyre – 6 fods Daiwa Sweepfire er en robust lille pind, som er testet godt igennem på et par +80’er karper…. – Og på trods af en oplyst kastevægt på 2-7 gram, klarede den fint de blink og jigs jeg bruger til mit pighvarfiskeri. – Den fik monteret et af mine små stærke Ryobi Zauber 1000’er hjul, – og det spillede altså max!
Vi havde overraskende mange følgere og hvar-kontakter årstiden taget i betragtning, og Peter havde også et par skrubber oppe at vende. Vejret blev gråt, bølgerne rejste sig og sydvestenvinden blev liiiige kraftig nok, så jeg havde lidt problemer med mit spinkle grej. – Men ikke mere end at det lykkedes mig at servere jiggen lige der hvor den skulle! – Et kraftigt sug i UL-klingen længst ude i kastet, blev kvitteret med et modhug og et hårdt vedholdende pres med den korte stærke klinge. Det lykkedes i fin stil hele tiden at holde den tunge pighvar fra sandbunden (så den ikke “suger” sig fast), og en intens fight kunne snart afsluttes med, at jeg kunne kane power-pladen forbi brændingen og op på sandet, hvor Peter kunne håndlande den. Denne var en rigtig fin hvar – ikke i den overdrevne kaliber som den første, – men en virkelig flot fisk på 5 pund og lige knapt den halve meter.
Det begyndte at regne, men der var stadig liv derude, så vi blev lidt endnu, inden vi valgte at bryde op efter en overraskende god, – og for mit vedkommende en nærmest overrumplende overvældende premiere 🙂
PS: Husk at pighvar-fiskeriet ikke på nogen måder er svært: Et par gode waders, en stang efter eget valg (vælg dog kun UL hvis du har erfaring med at tumle store fisk på ultralet grej) og en stak endeagn på 10-25 gram. – Vi har fanget hvar på blink, jigs, hornfiskestrimler, sildestykker og sågar på passiv bundmede. – Pighvarren æder cirka det meste, og går såmænd sjældent op i om agnen er monteret på et fancy-pancy rig eller ej…. – K & B derude 🙂
U. L. FISK 