Mit absolut kæreste eje er ikke mere…. – På en grå septemberdag måtte den give op efter en frygtelig ulykke… – Yderste led af Wild Wingen har længe haft en skade, og nu gik den ikke længere…

Gerningsmanden var en af de skide makreller! – Den art nærmer sig bunden af popularitetslisten over vore cirka 150 danske arter, – den er helt sikkert røget ned i den tungeste ende sammen med de andre pain-in-the-ass-arter: regnbueørred, gråskalle, havkarusse, hvilling og fjæsing….

Den satans krill hugger, fighter og dribler derefter ned mellem et par høfdesten. – Her ville den pludseligt kraftigt til højre, mens jeg fumlede med nettet, og så kom den spinklre Wild-Wing-klinge i klemme… – Knæk!” – Hulk, Hulk!!! 😦

Stangen har været med mig i Belgien, Holland, Sverige og på Færøerne samt Azoerne. Den har – trods jeg har 10-12 andre UL-stænger – altid taget det tunge slæb på de fede heftige arter. Den har ex. tumlet store gedder, lige så store karper, sømrokke, brutale havbars, tunge pighvar, triggerfish, lange, black bass og en dimantstør på 116 centimeter. – Alt helt uden problemer, – og så kommer den f….. makrel forbi….

Men helt i graven skal den ikke ende. – Med dens robusthed skal den fremover fungere som min UL-bådstang! – Tænker fint den kan høvle større fisk op fra dybet. – Første opgave bliver En tur ud på Flakket ved Skagen, og dernæst skal den selvfølgeligt med til Sicilien medio September 🙂

Erstatningen blev en 4-delt ABU Diplomat X på 6,0 fod, med samme kastevægt (op til 7 gram). Nu må se hvad den kan (den når nok ikke WildWingen til sokkeholderne…), – i første omgang ryger den i kuffeten om en uges tid….