– Sæsonens forløb, – og U.L.-ambitionerne for 2025…
♦ I løbet af en sæson når jeg typisk op på omkring 50 ture – flest i maj og juni – færrest i januar og februar. Det giver som regel omkring 150 til 200 fisk i hånden, fordelt på op mod 80 forskellige arter. 98% af fiskene tages på UL-gear.., – resten på tørflue og tungere gear (Stør).
– Den forventede sæson vil se cirka så’n ud:

Åen: Fra sæsonstarten i april og helt frem til slut oktober, er det strømvandets ørreder, laks og stallinger, som gerne skal overlistes på UL-gearet.
Sommerperioden er en travl tid, og især fredfiskene er nu på finnerne og skal udfordres!. – Og UL-gearet kan sagtens tumle de tunge eksemplarer.

Om sommeren er der masser af fede arter som kan hapses fra mole og strand: Multe, Pighvar, Makrel, Hornfisk, Stavsild, Torsk, Sej, Flade eller som på billedet – Havbars, er nogle af de arter som jeg går efter.
Udenfor å-sæsonen bliver der tid til at udfordre de fightglade gedder med UL-spin og UL-mede. Her satses også på aborrerne. – Og sandarten får også et skud!
De store regnbueørreder og de mange eksotiske arter som områdets fine ørred-søer rummer, skal have UL-prygl. – Som hovedregel vinter og forår. Især Brødding og Rødding har min store opmærksomhed!

Det tungere gear skal også luftes!. – Bare lige som kontrast til miniature-gearet. Her er det de muskuløse Stør som skal grov-fightes! Jeg får snart en mulighed for små-stør på UL 🙂

Det lette og fine tørfluefiskeri er en favoritdisciplin og slut maj og start juni er – via majfluerne helliget #4-stangen i jagten på især stalling og bækørred.
♦ U.L.-ambitionerne for 2025 er fastlagt til:
1): Et par nye arter skal på land!! – Følgende arter er i kikkerten:
Malle, Lundbyørred, Berggylt, Småplettet Rødhaj og Pighaj
Desuden vil jeg gerne have fingrene i “gode” eksemplarer af Hestemakrel og Lubbe (har pt kun fanget nogle bettefiser)

2): Der ønskes mindst 3 nye mikroarter på listen, ex:
Brisling, Kysttobis, Pigsmerling, Hårhvar, Glaskutling, Småmundet Gylte, Stor Næbsnog, Stribet- & Kortfinnet Fløjfisk og Hårhvarre

3): Sæsonens drømmeart er igen MULTEN, – den SKAL på land!. – Det er vist 10 sæsoner siden jeg startede både research og jagt…. – Og 2025 bliver året!

4): Jeg drømmer sødt om +50’ere af “de fede” arter:
Laksen på over en halv meter skal gerne overlistes. Det samme gælder en Sølvørred, Lubbe og Stor Tangnål!

♦ Herunder en nogenlunde skitsering af 2025-sæsonen:
Måned: Månedens mulige fokus-fisk:
JAN: Knude, Brødding, Tigerørred, Gedde, Kildeørred, Næbsnog
FEB: Gedde, Knude, Guldørred, Tangspræl, Sortvels, Glaskutling
MAR: Stenbider, Aborre, Hvilling, Kutling, Ålekvabbe, Rødding
APR: Kystørred, Karpe, Grundling, Hornfisk, Helt, Alm. Tangnål
MAJ: Bækørred, Gedde, Pighvar, Sild, Suder, Karusse, Solaborre
JUN: Stalling, Græskarpe, Stor Tangnål, Smerling, Suder, Glyse
JUL: Rimte, Makrel, Koi, Multe, Hestemakrel, Lille Fjæsing, Ulk
AUG: Brisling, Græskarpe, Slethvar, Multe, Ghostkarpe, Stavsild
SEP: Brasen, Havbars, Ulk, Flire, Maller, Laks, Ål, Tunge, Løje
OKT: Havørred, Laks, Rudskalle, Hork, Havbars, Sej, Sandart
NOV: Skægtorsk, Skrubbe, Rødspætte, Grå Knurhane, Heltling
DEC: Helt, Aborre, Panserulk, Ising, Knude, Torsk, Mørksej, Ulk
RØD = UL-gear / GRØN = Tørflue / BLÅ = Ny UL-Art


