“FRYNSEGODE”-FISK

Ja sgu! – En vaskeægte Slethvar!. Den flotte rovplade blev UL-art nr. 79

En art fra den allerfineste hylde skulle udfordres endnu engang. Jeg har tre gange tidligere forsøgt mig på et par lovende lokaliteter desværre uden held. For nyligt her på siden skrev jeg nederst i et indlæg, at jeg manglede at fange en slethvar. – Og den kommentar kastede den perfekte “frynsegode” af sig i form af et yderst spændende spot….

En læser reagerede nemlig ved at beskrive en interessant lokalitet for mig, da han gerne ville hjælpe mig med at få slethvarren på UL-listen. Jeg roder kun med “ULFISK.com” for sjov, og får som sådan intet ud af det, -altså ud over at jeg får afløb for min skriveglæde 🙂 – Men gennem de nu syv år der er gået siden ULFISK.com kom til verden, er der jævnligt faldet nogle fede “frynsegoder” af i form af super gode bekendtskaber og altså også nogle yderst brugbare tips og spots.

Jeg havde planlagt at fiske pladsen af i små fire timer, og startede ud ved 19-tiden da slethvarren oftest er aktiv i aftentimerne. Vandet var roligt og spritklart, da jeg lagde mine to tackler ud agnet med henholdsvis sild og makrel samt skalreje og regnorm, og ret snart var der pillerier… Krabbe? Fladfisk? Småtorsk? – nej selvfølgeligt var det nogle af dem her:

Gennem aftenen blev det til et par håndfulde af de ubehagelige fyre

Jeg bliver sgu aldrig tryg ved de små gift-sprælle-basser, og er især presset ved dobbelthug på fladfisketacklet, for så er det altså bare hjertebankende kaotisk 😦 – Jeg bruger en lang pølsetang til at fiksere dem med, men hver gang jeg skal have min korte afkrogningstang i nærheden af giftpiggene er det med rystende hænder, yiiiirks!!!

Nå, men allerede efter 15 minutters fiskeri får jeg sat krogen i noget som ikke føltes fjæsing-fight-agtigt, og snart kunne jeg juble big time. For på den stenede strand lå nu et flot eksemplar af den eftertragtede fladfisk; – jeg havde sgu landet min første slethvar!!!

Slethvar: 33,0cm!! – SÅ fedt at få den i hus – og hvor er den bare flot!

Jeg fik min nye art placeret i nettet, som jeg fikserede med stangholderen en meters penge ude i vandet. Dermed havde jeg ro til både at juble og klargøre kameraet, for jeg havde besluttet at den smukke fisk skulle genudsættes.
Slethvarren minder rigtig meget om pighvarren, som jeg på vestkysten har fanget en del af de sidste par sæsoner. – Der er dog et par markante forskelle, for slethvarrens kropsform er oval/aflang og ryggen er helt glat mens pighvarren er rund og ryggen ru med små pigge.
Efter genudsætningen lagde jeg mit guf ud i det klare vand igen, og allerede efter yderligere et kvarter (og to fjæsinger mere) havde jeg fordoblet mit antal af landede slethvarrer:

Endnu en dejlig rovplade blev landet efter en god fight. Denne var 31 centimeter.

Min anden slethvar blev efterfulgt af noget stilstand i fiskeriet, hvor efter fjæsingerne for alvor tog over, og jeg måtte bokse med en 5-6 stykker over den næste times tid. Men aftenens sidste hug var langt mere interessant; jeg fik givet et godt modhug, og mærkede stærk modstand i den spinkle UL-klinge. – Og derefter endnu mere modstand…? – Det viste sig af være et dobbelthug bestående af min tredje!! slethvar samt en ganske fin fjæsing. Jeg fik bakset sidstnævnte af krogen og kunne herefter afkroge den flotte hvar. Denne måtte dog lige finde sig i at skulle posere lidt sammen med landtossen 🙂

32 centimeter. – Og det er altså en ret god størrelse på den art 🙂

De tre flotte fisk på 31, 32 og 33 centimeter huggede på tre forskellige agn, så de er åbenbart ikke særligt kræsne. Jeg fiskede med et ganske almindeligt fladfiskeforfang, hvor jeg havde skiftet blyet ud til et UL-kastevenligt dråbebly på 10 gram. Jeg rykkede hvert halve minut mine tackler et par meter, så det var egentligt sån’ semi-aktivt fiskeri 🙂

Slethvarren er en ret svær art at få fingrene i, så jeg var yderst tilfreds med at kunne skrive den ind på listen over arter taget på det ultralette gear. Listen tæller nu 79 forskellige fisk hvor af de 70 er taget fra dansk bred 🙂 – Feltet over endnu ikke fangede – men UL-mulige – arter er nu indsnævret til hestemakrel, sortvels, knude, grå knurhane, skægtorsk og tyklæbet multe samt en stribe spændende mikroarter.


2 kommentarer til ““FRYNSEGODE”-FISK”

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s