
– I det ekstremt varme vejr er der ikke mange arter som er aktive. – Det gælder dog ikke for fredfiskene, som er mere på finnerne når sommeren for alvor melder sin ankomst. – Derfor var det brød- og majs-gufferne, som skulle udfordres lørdag formiddag….
Jeg havde fået et godt øje til en ny sø i det vestjyske, – en research-tur rundt om søen for en uges tid siden, havde afsløret mange fine græskarper, masser af skaller og rudskaller samt muligvis en lille håndfuld spottede sudere…?
Jeg lagde ud med at tyre lidt brød ud, og snart var der enkelte græskarper, som sippede de små toastlækkerier ned under overfladen. – Så var det sådan set bare at få rigget til, og få placeret mit brødstykke i mellem de andre…. – Det gik faktisk ret godt:

Stærkt fightende som de jo altid er, men den spinkle korte klinge på Cherrywood’en (billig og ret lækker minipind i øvrigt) er fin til at følge fiskens udfald, så den var snart en hurtig tur på land 🙂
En flot fisk, som dog langt fra var i samme liga som den +7’er, jeg for nyligt gravede frem i det nordvestjyske: EN VILD VEGANER

Jeg medede lidt i solen i håbet om at jeg observeret rigtigt i forhold til suder, men dem så jeg ikke noget til – så det er stadig uklart. – Til gengæld var der masser af rud- og gråskaller i varierende størrelse.
– Man kunne godt blive lidt træt…. – og måske bande dem langt væk, men den kolde pilsner i kombi med at fødderne var plantet i det nogenlunde kølige søvand, hold humøret og optimismen oppe.
Så i stedet fandt jeg mit lille plast-akvarie og plumpede en af majsrøverne i. Det resultedere i det fine topbillede, som jeg er ret godt tilfreds med 🙂
– Jeg forsøgte mig igen med græskarperne, – denne gang med tørfluestangen og en brødflue, men temperaturen var efterhånden så høj, at de ikke rigtigt gad at hapse noget – og så er det altså varmt!. – Det skal nok lykkes næste gang.
Herefter gik jeg efter multerne i det salte, men det kom der bare en masse spænding – og tilsvarende frustrationer ud af. – Men det fede var at jeg fandt ikke mindre end tre små flokke, med super fine eksemplarer omkring den halve meter! – Nu skal jeg så bare have dem til at interessere sig for mine agn… 😦 – fortsættelse følger….
Hej
Hvad er det for en stang du omtaler som Cerrywooded?
Mvh
Jørn
Hej Jørn, og tak for dit spørgsmål. Cherrywood-stængerne (har 3 af dem nu) er af nyere dato. Nogle lækre højrøde 7 fods pinde med en kastevægt på 0-7 gram. De er fra Berkley og hedder egentligt Berkley Cherrywood HD. – Ikke nogen dyr stangtype – faktisk fik jeg to for 600,- ved Korsholm i Skjern. – Jeg tror stadig de har nogle, for det er ikke mere end et par måneder siden jeg købte nummer tre. – Det er de længste UL-stænger jeg har (går aldrig over 7 fod, for at bibeholde finessefølelsen) men de 7 fod er rigtig fine når de er indkøbt til flåd- og bundmede. Største fisk jeg har tumlet med de stænger er en græskarpe på godt 8 kilo, og det var ikke noget problem – UL-stænger kan altså holde til meeeget mere end hvad mange tror… 🙂
Hej igen
Mange tak for et fyldigt svar.Sådan en vil jeg se om jeg kan opstøve.
God. dag
Mvh
Jørn